✓ Fri fragt ved køb over 499,-          ✓ Hurtig levering på 1-2 hverdage    ✓ Kundeservice mandag - fredag 09.00 - 16.00
0
✓ Fri fragt ved køb over 499,-

✓ Hurtig levering på 1-2 hverdage

✓ Kundeservice mandag - fredag 09.00 - 16.00

Krystaller til børn – en blid energi til små sjæle

Krystaller kan blive børns små magiske venner. Dem, der giver ro ved sengetid, mod i hverdagen og glæde i hjertet. Men ikke alle krystaller er lige egnede til børn. I dette indlæg dykker vi ned i, hvilke krystaller der passer bedst til de yngste, og hvorfor de kan være en kærlig støtte i barnets verden.

Vælg den rigtige krystal til dit barn

Der er noget helt særligt ved børns energi. Den er ren, umiddelbar og fuld af nysgerrighed. Derfor kan krystaller være et smukt og naturligt redskab til at støtte børn i deres hverdag på en blid, legende og kærlig måde.

Mange børn er meget mere åbne over for energi, end vi voksne er. De mærker stemninger, de sanser hurtigt andres humør og reagerer tydeligt på uro omkring dem.

Krystallerne kan være en hjælp til at skabe ro, tryghed og balance i barnets energi. Men det kan være en jungle at finde rundt i de mange krystaller og finde ud af, hvilke der passer til børn. Der er nemlig nogle krystaller, som man ikke skal give de små pus, da energierne er for kraftige.

Gode krystaller til børn i alle aldre

Her finder du en liste over nogle af de mest elskede og børnevenlige krystaller. Alle med en mild og støttende vibration:

  • Ametyst: Ro og balance

Ametyst hjælper med at dæmpe uro, tankemylder og indtryk fra en travl dag. Den kan støtte barnet i at falde til ro ved sengetid og give en dybere søvn. En lille ametyst i børneværelset skaber en fredfyldt atmosfære.

  • Bjergkrystal: Klarhed og beskyttelse

Bjergkrystal hjælper børn med at bevare deres naturlige klarhed og intuition. Den beskytter mod overstimulering og renser energien omkring barnet. En lille bjergkrystal i en lomme eller på natbordet er en god ledsager.

  • Akvamaring: Kommunikation og selvtillid

Akvamarin støtter barnet i at turde udtrykke sig og føle sig hørt. Den bringer mod, selvtillid og en følelse af, at det er okay at være præcis, som man er. Den er særlig god ved generthed eller ved skolestart.

  • Citrin: Glæde og livslyst

Citrin spreder solskin og glæde! Den hjælper børn med at bevare deres naturlige optimisme og tro på sig selv. Perfekt til børn, der har brug for et lille energi-boost eller oplever tristhed.

  • Pink Opal: Blidhed og følelsesmæssig healing

Pink Opal er en af de mest kærlige og blide sten, du kan give et barn. Den hjælper med at hele følelser, dæmpe frygt og skabe tryghed i hjertet. Den er især god ved forandringer som skolestart, flytning eller savn.

  • Rosakvarts: Kærlighed og tryghed

Rosakvarts er hjertets sten og en sand klassiker til børn. Den giver en følelse af varme, omsorg og ro. Den er perfekt ved sengetid eller i situationer, hvor barnet har brug for ekstra tryghed. Placér den under hovedpuden eller i lommen på vej i skole.

  • Howlit: Ro og tålmodighed

Howlit støtter barnet i at finde ro, når det er fyldt med mange tanker eller frustration. Den lærer barnet at trække vejret dybt og mærke kroppen. Den er perfekt til børn, der let bliver overstimulerede eller har svært ved at sove.

  • Fluorit: Fokus og beskyttelse

Fluorit er fantastisk til skolebørn. Den styrker koncentrationen, hjælper med at sortere indtryk og beskytter mod andres energier og samtidig bringer den klarhed og struktur i tanker og læring.

  • Aventurin: Mod og glæde

Aventurin hjælper barnet til at føle sig modig og åben i mødet med nye mennesker. Den spreder glæde, lethed og tro på egne evner. Den er perfekt til børn, der skal starte i institution eller skole.

  • Selenit: Ren energi og rolig søvn

Selenit har en helt ren og fredfyldt vibration. Den kan rense både omgivelser og andre sten, og den skaber en blid energi omkring sengen. Den er et oplagt valg til børn, der har brug for tryghed ved sengetid.

Healingssæt som er gode til børn

En sammensætning af krystaller med et enkelt formål kan være gode, men igen er det ikke lige meget, hvilke krystaller der sammensættes. Hvis barnet har meget energi og skal falde mere til ro, skal du undgå krystaller, som bridrager med energi og det samme gælder omvendt, hvis barnet har brug for mere energi, skal du undgå at finde krystaller, som beroliger. Vi har sammensat følgende healingssæt til børn i alle aldre:

Selvværd & Selvtillid

129,00 kr.

Dette healingssæt støtter dig i at mærke dit eget værd og finde modet til at stå stærkt i dig selv. Krystallerne hjælper med at slippe selvkritiske tanker, skabe indre balance og åbne hjertet for kærlighed til dig selv. En kærlig påmindelse om, at du er nok, præcis som du er.

Egnet til børn

Indre ro

129,00 kr.

Dette healingssæt hjælper dig med at finde ro, balance og tryghed i dig selv. Krystallerne arbejder sammen om at dæmpe uro, hele hjertet og skabe harmoni i krop og sind. En blid støtte til dig, der ønsker fred, nærvær og indre stabilitet.

Egnet til børn

 

Søvnløshed

149,00 kr.

Dette healingssæt hjælper dig med at finde ro og tryghed, når tankerne holder dig vågen. Krystallerne arbejder sammen om at berolige nervesystemet, skabe følelsesmæssig balance og støtte en dybere, mere fredfyldt søvn. En blid sammensætning, der bringer ro til både krop og sind.

Egnet til børn

Angst

169,00 kr.

Dette healingssæt er sammensat til at skabe ro, tryghed og balance, når angsten melder sig. Krystallerne hjælper med at berolige sindet, forløse uro og bringe følelsen af sikkerhed og stabilitet tilbage. En kærlig støtte, der minder dig om, at du er tryg lige her og nu.

 

 

Sådan kan dit barn bruge krystallerne

Krystaller til børn skal altid bruges med blidhed og leg, aldrig med tvang eller forventninger. Lad barnet selv vælge den sten, barnet bliver tiltrukket af. Børn har ofte en intuitiv evne til at finde ‘den rigtige‘. Du kan f.eks.:

  • Lægge 1-2 små sten under barnets pude ved sengetid
  • Barnet kan have dem i en lille pose i skoletasken
  • Barnet kan have et “krystalhjørne” på værelset med barnets yndlingssten
  • I kan bruge dem i små afslapningsritualer, hvor I sammen tager nogle dybe vejrtrækninger og holder krystallen i hånden

En kærlig påmindelse

Krystaller er et smukt og meningsfuldt supplement til barnets trivsel. En lille daglig støtte, der kan skabe ro, glæde og balance. Men det er vigtigt at huske, at de aldrig kan eller skal erstatte den tryghed, kærlige omsorg og nærvær, som barnet får fra sine omsorgspersoner og omgivelser. Hvis et barn kæmper med noget, er professionel støtte, forståelse og tid det vigtigste, vi kan give.

Krystallerne skal derfor ses som et blidt og kærligt redskab. Som små påmindelser om alt det, vi allerede bærer i os. En sten, der ligger i lommen, kan minde barnet om, at det er elsket. En krystal på natbordet kan skabe ro, når dagen rinder ud. Og en krystal i hånden kan give mod, når noget føles svært.

Når vi giver børn mulighed for at mærke ro, nærvær og energi, støtter vi dem i at bevare deres naturlige forbindelse til sig selv og verden omkring dem. Krystallerne hjælper os blot med at huske det, vi allerede rummer. Nemlig den indre styrke, kærlighed og magi, som altid bor i hjertet.

Andre blog indlæg

0