
Glædelig 24. december og glædelig juleaften!
I dag åbner du årets sidste låge, og bag den finder du en bjergkrystal geode. En sten, der føles som et lille stykke frostklar vinterlys. Geoder er magiske, fordi de er stille på ydersiden og funklende indeni, præcis som vi mennesker ofte er.
Bjergkrystal geoden symboliserer klarhed, ny begyndelse og ren energi. Den forstærker intentioner, løfter vibrationer og hjælper dig med at slippe det, der ikke længere tjener dig. Den er perfekt at afslutte året med, som en energisk “nulstilling” inden du bevæger dig ind i et nyt kapitel.
Energetisk arbejder bjergkrystal med alle chakras og fungerer som en forstærker af både personlig energi og de andre krystaller, du har fået i december. Den hjælper dig med at se klart, tænke klart og mærke klart og den åbner for mere lys, både indeni og omkring dig.

En geode dannes, når et hulrum i en sten fyldes af mineralrigt vand, som gennem millioner af år langsomt krystalliserer indefra. Udenpå kan geoden virke helt almindelig, men når den åbnes, afsløres en lille hule af glimtende krystaller. Et naturens eget symbol på, at der bor skønhed i det usete.
Hold geoden i hånden og studér dens indre krystalhule. Træk vejret roligt og forestil dig, at dit eget indre får lov at lyse lige så klart.
Må den give dig ro, håb og en følelse af at være forbundet til noget større, også efter december er slut.
Husk at skabe forbindelse mellem dig og din nye krystal. Du kan læse her, hvordan du gør.

Du har nu rejst gennem 24 dage med energi, indsigt og små daglige ritualer. Hver krystal har tilføjet sin egen visdom, sit eget lys og sit eget spejl, og du står nu med en samling, der kan følge dig i lang tid fremover.
Du har lyttet, mærket, lært og åbnet dig og det er præcis dét, krystallerne ønsker af dig.
Tak fordi du har delt december med os.
Og husk: Du kan altid vende tilbage til dine sten, når du har brug for ro, inspiration, styrke eller bare et lille lys i mørket.
Husk også, at du har en helt unik rabatkode til webshoppen, som gælder til og med i dag. Skal du nå at have en ekstra god pris på nogle smukke krystaller, så bestil dem i dag.
Som afslutning på din julekalender modtager du også en julegave. Du har mulighed for at læse mere om din julegave her. For at undgå at afsløre noget før du når til oppakningen, vil blogindlægget om julegaven først blive udgivet i aften kl. 22:00.

Krop og Krystaller
info@kropogkrystaller.dk
+45 60 14 06 37
Valmuevej 46
4200 Slagelse
CVR-NR: 36869836